Faret vild

Brotus hævede sit krudtvåben og pegede mod hende og sagde "DU ER FORBANDET INGEN ELVER HAR SORT HÅR!!"

Zeptibah kiggede roligt på Brutus. "Det kan godt være jeg har sort hår." sagde hun en smule irreteret. "men jeg er stadig elver." sagde hun overbevisende, og kiggede stift på ham.

Brotus gik nogle skridt tilbage og sagde "du er en uren elver!!"

Hun kiggede med en fornærmet mine på ham, og overvejede om hun skulle gøre noget mod denne uforskammede unge.
"Pas på hvad de siger knægt, eller jeg persondligt skal..." hun stoppede sig selv, og smilede så hendes hvide tænder igen kom til syne. "Nej du er jo bare en uviden lille dreng. Du er vel ikke mere end" Hun overvejede hans alder, og skød med vilje lidt under en hun troede "15?"

Brotus lo og svarede "du er uren og hvis du så meget som bare trækker en form for våben så kommer du ikke til ud af denne skov igen"

"Våben." hun smilede stadig. "Jeg har skam ingen våben." sagde hun og kørte blikket ned af sig selv. "Det kan godt være du tror jeg er uren, men du tar fejl." vedholdt hun stædigt. Med en irreteret mine vendte hun sig om, og begyndte at gå væk fra Brotus

Brotus råbte "hvis jeg ser dig igen er du død!!"

Hun stoppede med et lille smil på læben. "Hvis jeg er død, er du også..." hun blev stående og afventede hans reaktion.

Brotus begyndte bare at le og sagde så "hvem skulle dræbe mig??"

Brotus gik nu ind i skoven

//ses smutter nu//

Hun lo med og kiggede på ham ud af øjenkrogen. "Du er så uviden." sagde hun med en hæs latter.

Og gik...

//OOG: Out//