På eventyr igen ^^

Ephera havde efterhånden redet langt på sin fantastiske og trofaste ulv, Saga. De var nået til en lysning midt i en stor skov. "Jeg tror vist nok at vi..." begyndte hun og hoppede ned af Saga. "..."Er i Hejrin skoven. Skal vi ikke overnatte her, Saga? Her er hyggeligt. Hvis der selvfølgelig ikke befinder sig nogen onde væsner her i området..." tilføjede hun og kiggede sig lidt omkring i lysningen. Saga puffede glad til hende som svar. "Okay, så gør vi det," sagde Ephera muntert.

Harodin kom gående. Han gik i helt normalt tempo, som en hver anden, selom han kunne sagtens bruge magi til at transporterer sig, gad han ikke, Han ville nyde naturen og dne fred, da der ikke havde været krige i øjeblikekt. Han gik roligt gennem dele af den skov, mens han genopfriskede sin hukommelse med magier fra sin bog. Han så så Ephera og fik bogen til at forsvinde igen.

Ephera fik øje på en gammel mand der kom gående og kiggede lidt på ham. "Halløj," sagde hun så. "Hvem er du?" tilføjede hun muntert og begravede sin ene hånd i en lomme hvor hun havde sine firkløvere.

" Goddag unge frøkken. Mi nav er harodin og du er unge frøkken" sagde han roligt. Han så op på hende med et analyserende blik. Han Vile vide vhilken race hun var fra og hvad hendes slægt hed, så han kunen skrive lidt mere ned i Historien.

"Davs Harodin. Jeg er Ephera.. Kort sagt," sagde hun med et smil. "Undskyld jeg spørger, men hvad er du?" spurgte hun og prøvede at lyde høflig.

"Ham som sørger for At Historien ikke går tab, Ham der sikre at de næste generationer kender sandheden og deres fortid. FOr uden fortid er der ingen fremtid. Hvad er du så unge frøkken." sagde han roligt

"Du må være magiker, har jeg ikke ret?" spurgte Ephera muntert. "Jeg er halv Alf og halv Fe," svarede hun. Saga følte sig udenfor og gav et lille bjæf fra sig. Ephera klappede ham og vendte derefter blikket mod Harodin igen.

"jo det er jeg" sagde han roligt. Han mumlede nogle mærkelige ord og en blok og en pen kom frem. Den skrev så ting ned. Hna sagde så "din ulv hvad er dnes navn"

"Han hedder Saga," sagde Ephera glad og lod sig dumpe ned på jorden.

Pennen skrev igen nået ned. Han sagde så "det er lidt usædvanligt at en Halv alf og halvfe til at have en ulv osm riddedyr."

"Det siger de fleste.. Men nu hvor jeg har ham, vil jeg aldrig af med ham," sagde hun muntert og klappede Saga igen.

"kan jeg godt forstå, men undskyld unge frøkken, men jeg skal gå igen. Har lige fundt ud af at der er et sted ejg skal hen" sagde han. Han sagde så en helt masse underlige ord og forsvandt.

"Nå, men hav en fortsat god dag, så," sagde Ephera muntert og så til imens Harodin forsvandt ud af den blå luft.

Hun pillede lidt ved noget græs. "Vi finder et bedre sted, Saga." sagde hun derefter. Så satte hun sig op på ulven og så red de væk.

//Out ;b//